tirsdag den 5. juni 2012

Søndag d.3.juni 2012

En dejlig dag er ved at være til ende, og vi ligger nu i vores soveposer og er klar til at sove.
Dagen startede i solskin, vi blev kørt til Faaborg, hvor vi fik pakket alle vores sager ned i båden.
Mens drengene fik undersøgt båden og alle de omkringliggende ting, gik Hanne Rikke og Nicoline i Rema efter proviant.
Efter nogle dejlige rugbrødsmader og leg på legepladsen, gik vi en tur over for at se på den kajplads hvor Kongeskibet skal ligge. Vi gik op i byen og fik en is. Vi var også på Geocaching, vi var rigtig gode og fandt to ud af tre skatte. Men det var nu ikke det største for Tobias, det var derimod turen hen over kirkegården. Det blev en god og laaaang tur, så vi var lidt trætte da vi endelig landede i båden igen.
Efter velfortjent aftensmad blev det tid til lidt mere leg, inden vi fandt soveposerne.

Godnat her fra tøsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar