onsdag den 22. august 2012

Helle og Ulla vågnede kl. 5 om morgenen. Himmel og hav stod i et og det tordnede lige over Ærøskøbing. Resten af båden sov fra det.
Vi vågnede omkring 8:30 hvor vejret igen var godt, men det blæste. I dag var store badedag så der var igen en dejlig duft i Tøsen efter badningen. Morgenmaden blev indtaget i Tøsen og lidt efter kl. 12 tog vi rutebilen til Marstal. Rutebilerne på Ærø er gratis, så det var jo fint. Da vi kom til Marstal tog vi på havnerestaurant og fik fiskefilet med pommesfrites. Uhmmmmm........det smagte godt. Vi fik da også lige fundet en geocach på molen.
Nu gik turen hen til Marstal Søfartsmuseum. Vi fik set på mange skibe og Bo prøvede at styre en fiskekutter. Et hyggelig museum. Bo og Asbjørn købte en t-shirt med en skonnert på.
Inden vi vendte snuden mod Ærøskøbing igen, var vi lige en tur oppe i byen, hvor der blev købt nogen cd'er.
Da vi kom hjem fik vi rugbrød med varmrøget laks. Puha vi var trætte så alle lå i køjerne kl. 22.













1 kommentar:

  1. Det har været spændende at følge jer på tur. var der ingen søsyge?
    Det bliver hyggeligt at møde jer på kajen i eftermiddag.
    God hjemrejse.
    Hilsen

    Árni

    SvarSlet